top of page
Hvidvaskindberetninger 2020

20. april 2021

Hvidvasksekretariatet har ved udgangen af 3. kvartal 2020 modtaget næsten 30 procent flere underretninger om mistænkelige forhold end på samme tidspunkt sidste år. 

Antallet af underretninger til Hvidvasksekretariatet om mistænkelige forhold fra de underretningspligtige virksomheder og organisationer stiger fortsat.

Ved udgangen af 3. kvartal i år er antallet af underretninger det samme, som det var i hele 2019. Det er pengeinstitutter, der indberetter langt de fleste mistænkelige forhold. Dernæst kommer spildudbydere.

Det stigende antal underretninger er godt, og pengeinstitutterne og andre bør fortsat have fokus på at indberette mistænkelige forhold, lyder det fra Jørgen Andersen, der er leder af Hvidvasksekretariatet.

»Der er i dag et stort fokus på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, og det er vi meget tilfredse med. Det er vigtigt, at der bliver indberettet, for det giver os mulighed for at se på en konkret mistanke, men også at se på, om der er generelle problemstillinger knyttet til de mange tusinde indberetninger. Derfor er det godt, at vi får flere underretninger, for de er afgørende for vores mulighed for at finde de manglende brikker i det kriminelle puslespil,« siger Jørgen Andersen.

bottom of page